skip to Main Content

Al Magt til Skønheden – William Morris på Nivaagaard Malerisamling – 24. februar 2019

Al Magt Til Skønheden – William Morris På Nivaagaard Malerisamling – 24. Februar 2019

Nivaagaard Malerisamling i Nivå er sådan et fint museum, som både har skønne faste udstillinger af egne værker, primært Guldalder-malere, og har specialudstillinger, og denne specialudstilling er rigtig vidunderlig: Al magt til Skønheden – William Morris.

William Morris designede og producerede de smukkeste mønstrede tapeter, stoffer, tæpper fra 1850’erne og frem, og han var en af hovedkræfterne i bevægelsen Arts & Crafts, som ønskede at holde de æstetiske kvaliteter i kunsthåndværket i hævd.

Morris’ mønstre tager udgangspunkt i naturen – blomster og blade og urter og fugle -, og på udstillingen vises både eksempler på de færdige produkter i form af hele tapetserede rum, og skitser til både stof- og tapetmønstre. William Morris’ virke spandt også over glasdekoration, dekoration af keramik og møbeldesign og endvidere bogudgivelser.

 

 

Se også Nivaagaards egen omtale af udstillingen her.

Nylig så jeg en interessant tv-udsendelse, som omtalte William Morris’ dekorations- og indretningsarbejder på et engelsk gods, hvor Morris havde fået mulighed for at indrette og dekorere en meget stor del af det store smukke gods, og det stod stadig som William Morris havde indrettet det, med tapeter, møbelpolster, gardiner m.m. Mageløst.

Al Magt til Skønheden .. Yes! Mageløst og fint og unikt, og jeg glæder mig til snart at gense udstillingen, ligesom jeg glæder mig til at gense den faste udstilling af museets egne værker, og de smukke deponerede værker, som museet nylig har ophængt – Carl Blochs fantastiske portræt af H.C. Andersen, og Marstrands i særdeleshed fine ‘Liggende model’.

 

Just Fabulous … 

 

Back To Top