skip to Main Content

BDO Polo Open 24.-26. august 2018 – Copenhagen Polo Club, Nivå

Polo – en sport med højt tempo og lidenskab. Og hvor de virkelig dygtige får det rigtig svære til at se nemt, kraftfuldt og samtidig elegant ud.

BDO Polo Open, arrangeret af Copenhagen Polo Club, var virkelig en sjov og anderledes oplevelse, og så på en af de smukkeste venues langs Strandvejen i Nivå.

Weekend-vejret var fortrinsvis august-smukt, med en enkelt let byge indimellem, hvilket dog ikke forringede oplevelsen af utroligt dygtige heste i høj fart, dygtige ryttere, der håndterede det vanskelige spil smukt, i et rigtig godt samspil med arrangementerne med sponsorer, med bl.a. vinsmagning og lette anretninger, på venuet.

Polo har en lang tradition og betegnes også som ‘Sport of kings’ … spillet har sin oprindelse i Østen/Asien, og blev bragt til Europa af englænderne fra Indien/Pakistan i midten af 1800-tallet. Siden blev spillet populært i stort set hele Commonwealth, og er f.eks. i dag i Argentina en stor sport med mange klubber. Læs meget mere om Polo og spillets historie m.m. her.

Spillet kræver et stort hestehold .. jeg hørte bl.a. en aktiv fortælle, at de helt store professionelle ryttere har 22-25 heste med til en turnering (altså pr. rytter). Og hestene er særligt trænede til at spille Polo, hvilket var tydeligt at se – der syntes at være en særlig symbiose i forholdet hest/rytter/spillet, for hest og rytter reagerede nærmest instinktivt sammen i spillet .. hesten vidste hvor den skulle hen – efter bolden – før rytteren gav instruks.

For ukyndige kan det være ganske uoverskueligt at forsøge at forstå alle reglerne, men .. highlights er:

To hold, bestående af 3-4 spillere på hvert hold, skal score flest mulige mål – spilleren har en mallet/kølle, som han skal drive den hvide træbold/plastbold frem til mål med – der er et mål i hver ende af arenaen, og efter hvert scoret mål skiftes der spille-retning – der spilles 4-8 chukkas/kvarter på hver 7,5 minutter – efter hver chukka/kvart skifter spilleren hest (og der kan også skiftes hest midt i en chukka). Når alle chukkas/kvarter er gennemført opgøres målscoren og kampen har en vinder.

Og så er der alle reglerne om boldens linie, og hvordan der må skydes, obstrueres osv., i forhold til boldens linie .. og med sikkerheden for heste og ryttere for øje i særdeleshed. Og så er der de to ridende dommeres arbejde med at holde øje med – og melde – ‘fauls’ i løbet af spillet .. svært for en ukyndig eller førstegangs-tilskuer at følge med i, men det ødelagde absolut ikke oplevelsen af spillet eller eventen. Og så er der reglerne om spillernes individuelle handicap, som gør at modstanderholdene måske får tilskrevet nogle point/mål før kampen begynder.

Tak til arrangørerne af BDO Polo Open. Jeg håber at Copenhagen Polo Club gentager successen til næste år, for den er virkelig værd at gentage. Og jeg vil selv lave mit eget event i eventen, og bidrage med glæde og fornøjelse.

Just Fabulous

Back To Top