skip to Main Content

Fantastiske kvindelige surrealister – på Louisiana 25. juli 2020

Les Femmes Surreelles …

Louisiana er netop nu en stor udstilling, der viser et udsnit af de kvindelige kunstnere, der malede, fotograferede og skulpturerede surrealistisk i første halvdel af det 20’ende århundrede, og det er både spændende og oplysende, især når man ikke i forvejen har kendskab til surrealismen.

Alle kender til Dali, den mest berømte og feterede spanske surrealist, der huserede i Paris sammen med blandt andre Max Ernst i 1920’erne og 30’erne, for Dali er blevet eksponeret stærkt og gentagne gange både i Danmark og i resten af verden.

Men kvinderne .. dem kender vi egentlig ikke så meget til .. og det er rigtig spændende at opleve, at så mange kvinder har malet, fotograferet eller skulptureret surrealistisk.

 

Af de kvindelige surrealistiske kunstnere kendte jeg i forvejen kun Louise Bourgeois, Frida Kahlo og Lee Miller, og Lee Miller kendte jeg kun til, fordi jeg havde læst om at hun havde virket som krigsfotograf under 2. verdenskrig.

 

Men udstillingen omfatter i alt 34 kvindelige kunstnere, som det er interessant at få frem, både fordi de er så forskellige i deres udtryk, og fordi surrealismen – som udtrykker det underbevidste ved symboler – er så speciel. Der er mange af værkerne, der taler sit tydelige sprog, og andre, der mere subtilt antyder kunstnerens bevægelse. Meget anderledes og spændende.

Endnu en flot opsætning fra Lousiana’s side, og en udstilling, som er dejligt overraskende på mange måder.

Læs mere om udstillingen her på Louisiana’s egen hjemmeside.

Just fabulous … 

Back To Top
DanishEnglish