skip to Main Content

Frilandsmuseet – Nationalmuseet i Brede – 7. august 2018

Når nu jeg nylig har været på Nationalmuseet, så er det på en eller anden måde en naturlig følge også at besøge Frilandsmuseet i Brede ved Lyngby, og wow .. sikke en skøn oplevelse. På aha-måden, hvor jeg blev helt glad i hjertet .. på flere leder og kanter ..

 

 

 

Tænk … at der er nogen, der i 1890’erne har tænkt, at man måtte sikre bevarelse af nogle af de særegne, flotte og repræsentative beboelser fra 16- og 17-hundredetallet, for at kunne fortælle om historien om bondelivet og livet i al almindelighed her i Danmark igennem århundrederne for eftertiden. Og beboelserne og gårdene og husmandsstederne fra de mange forskellige egne fortæller om livet og om arbejdet og om velstanden og manglen på samme, og om hvordan befolkningen i de forskellige egne af landet levede og arbejdede og organiserede sig.

Tænk .. at museet oprindelig startede med genopførelse af tre bygninger i Kongens Have, og at man hurtigt fandt ud af at det vist ikke kunne gøre det.

Tænk .. at der var plads i Brede (som i starten af 1900-tallet lå meeeeget langt ude på landet), og at projektet fik lov at gribe om sig, og at det lykkedes at demontere og genmontere så mange forskellige bygninger og gårde, også fra Småland og fra Bornholm og fra Nordtyskland, så vi fik sådan en vildt flot samlet udstilling af oprindelige danske husmandssteder og bondegårde i alle mulige afskygninger.

Læs meget mere om Frilandsmuseets historie her.

Mit besøg på Frilandsmuseet var ikke mit første, men det var længe siden, jeg sidst var der. Og der var ikke sket meget siden sidst, i sagens natur. Men min oplevelse af det var .. taknemmelighed .. over at det findes og over hvor smukt og dejligt og fint det er.

Og jeg blev klogere .. og mere interesseret .. og jeg glæder mig allerede til snart at genbesøge Frilandsmuseet. Og næste gang tager jeg rigtig mange billeder …

 

Just Fabulous …

 

En lille update: På DR.dk kan ses en ret skøn udsendelsesrække, ‘Dengang vi var bønder‘, med Liv Thomsen som tilrettelægger og fortæller. Udsendelsesrækken fortæller om livet som bønder i Danmark og tager bl.a. afsæt i husene på Friland. 

Back To Top