skip to Main Content

The Hippie Trail – fotograf Torben Huss – Davids Samling på Kronprinsessegade, København – lørdag d. 9. juni 2018

Nogle gange så gør man noget, man ikke vidste ville blive definerende for det liv, man kommer til at leve. Vi gør alle noget hver dag, som er med til at danne og definere os, og måske kan jeg en dag sige, at besøget på Davids Samling gav mig en ide til noget, som gjorde at jeg tog en retning, som jeg ikke havde planlagt ….

Torben Huss gjorde i starten af 1960’erne noget, som mange unge siden gjorde .. rejste østpå .. ad en vej som endnu ikke var opfundet, men som retrospekt kan kaldes Hippie-vejen, eller The Hippie Trail, som udstillingen hedder ..

Og vejene var der egentlig ikke .. det var beduin ruter igennem Afghanistan og Pakistan og Indien, og Torben Huss fulgte beduiner og befolkning, udstyret med det kamera, han havde fået i konfirmationsgave, og han tog nogle billeder .. og blev begejstret over og interesseret i alt det han så, så han kom igen og tog nogle flere fotos og tog videre på ruterne … og Torben Huss har nu arbejdet hele sit liv som fotograf …

Udstillingen er en helt vidunderlig samling af s/h fotos fra Torben Huss’ mange rejser til Østen, smukt ophængt i Davids Samling’s fine lokaler i ejendommen på Kronprinsessegade. I slutningen af udstillingen vises også et farvefoto dias show, som supplerer de sort-hvide fotos virkelig godt.

Og hvorfor er så netop denne udstilling på Davids Samling .. Davids Samling har en af de fineste samlinger af islamisk kunst og håndværk, og Torben Huss’ ekspedition gik netop igennem den islamiske verden.

Tak til Davids Samling for at vise denne smukke, oplysende, interessante og spændende udstilling.

 

 

Back To Top