skip to Main Content

Øresundsakvariet – Helsingør – 27. januar 2018

Øresundsakvariet hører under Københavns Universitet og er et fint lille akvarium der ligger i Helsingør Nordhavn .. På akvariet har man et fint udvalg af de saltvandsdyr og -planter, som vi kan finde i Øresund. Jeg havde ikke hørt om Øresundsakvariet, og akvariet har måske heller gjort så meget for at markedsføre sig. Men det er et super fint lille sted at tage børn (og voksne) med og se på de fisk, vi har lige ude i vort nærmeste farvand – Øresund …

Det allerbedste ved akvariet er den imødekommenhed og opmærksomme interesse, som medarbejderne har – de vil rigtig gerne fortælle om fiskene, og de er rigtig gode til det. Det føles meget rart og hyggeligt, og også som et hyggeligt sted at være for medarbejdere.

Da jeg var der havde akvariet fået indleveret en lille pighaj, som desværre var blevet fanget i en fiskers net, og den var kommet i det store bassin for at kunne komme til hægterne igen .. Det er rigtig rart at vide, at fiskerne langs øresundskysten har et tæt samarbejde med akvariet, og at akvariet er med til at overvåge Øresunds plante- og dyreliv.

 

At børnene (og de voksne) også kan røre ved søpindsvin, fisk, krabber osv. er bare super sjovt.  Næste gang får jeg taget mange flere/bedre billeder ….

Just fabulous ..

Back To Top