På Arken i Ishøj er netop åbnet en udstilling om blomster i kunsten, og blomster…
Van Gogh på Arken – d. 26. december 2018
Det er altid super skønt at se Arken – Museum for Moderne Kunst, fint beliggende i Køge Bugt Strandpark og ud til vandet .. og i december sol – 2. juledag – er det rigtig skønt at se så mange mennesker, der – ligesom jeg selv – har tid og lyst til at lade sig berige med kunst ..
Udstillingen med Van Goghs malerier er vidt berømmet i Danmark og helt unik, vel vidende at der findes så mange flere vidunderlige Van Gogh-værker, som ikke er repræsenteret i denne udstilling. Udstillingens værker er udlånt af Kröller-Müller Museum i Otterlo i Holland, som besidder den næststørste samling i verden af Van Gogh’s værker (den største samling ejes af Van Gogh Museum i Amsterdam).
Arken
Arken besidder en hel del egne værker, som er permanent udstillede, bl.a. skulpturer der er placeret i terrænet omkring museet.
J.F. Willumsen
Arken har også aktuelt en udstilling med værker af J.F. Willumsen, og det er faktisk ganske overraskende. Jeg kender Willumsen fra nogle af hans væsentlige værker, men en stor del af hans virke viste sig nærmest at være en helt anden genre .. skønt at blive oplyst på en ny måde ..
Et af Willumsens hovedværker: ‘Sol og Ungdom 1910’ / ‘Badende børn på Skagen strand’, er udstillet.
Jeg så et stort antal forstudier til værket på Skagen Museum i sommeren 2016, ligesom selve værket – og generalprøven til værket – blev vist sammen på den udstilling (se Gorm Spaabæk’s anmeldelse 21. august 2016 bragt i Nordjyske her).
Et andet væsentligt værk fra Willumsens side er ‘Bjergbestigerske’ fra 1904.
Værket er faktisk ret fortryllende både farvemæssigt, i sit motiv og i sin komposition .. og igen .. det er et af de værker, som jeg kendte i forvejen, og .. ganske forskelligt fra mange af Willumsens værker, der i øvrigt er udstillet p.t. på Arken.
Jeg glæder mig til de næste udstillinger på Arken ..
Just Fabulous