Statens Museum for Kunst viser netop nu en fin udstilling 'Efter Stilheden - Kunstens kvinder…
Blomster i Kunsten – på Arken i Ishøj – den 11. september 2021
På Arken i Ishøj er netop åbnet en udstilling om blomster i kunsten, og blomster er et af mine absolutte yndlingsmotiver. Blomster er smukke og vidunderlige og forunderlige og gør mig glad. Jeg elsker blomsterne i naturen, i haven, blomster arrangeret i smukke krukker og vaser i hjemmet, og jeg nyder dem også i kunsten.
Arken i Ishøj viser sig fra sine smukkeste sider på en septemberdag i høj sol og med masser af varme.
Den lange gang fra foyeren og butikken er både stor og højloftet og muliggør, at der kan vises særligt store værker og store mobiler, hængende fra loftet. Arken viser også netop nu sin 25 års jubilæums-udstilling.
Min personlige tidligste erfaring med ‘blomster-billeder’ var Andy Warhols litografier af det samme blomstermotiv i mange forskellige farver (også neon), og de er også super fint repræsenteret på denne udstilling, og med rette. De har en til alle tider skøn aktualitet og en naturlig berettigelse på en udstilling om blomster i kunsten. Smukt ophængt på en vidunderlig lilla væg.
Blomsterne malet i guldalderen er også så fint repræsenteret – bl.a. er blomstermaleren J.L. Jensen, som Nivaagaard viste i 2018, også repræsenteret. Helt sjovt er Paul Fischers gengivelse af ‘Grønttorvet’ fra 1927.
En hel væg er monteret med en video af valmuer, der springer ud. Og den kan man nyde rigtig længe.
Læs også mere om Arkens egen omtale af udstillingen her.
Just Fabulous