skip to Main Content

‘Kongerækken’ på Kronborg Slot, Helsingør – den 16. maj 2021

Endnu en gang har Jim Lyngvild begået et ret skønt og vildt beklædningsnummer til Nationalmuseet, hvor han har fabuleret over den danske kongerække og dens beklædning, og udarbejdet nogle virkelig flotte tableauer/fotos. Lyngvild har naturligvis ladet sig inspirere af samtidens malerier, og har analyseret den illustrerede hårmode, tøjet og makeuppen, og har ladet sig inspirere af historiefortællingerne og den viden, han i øvrigt har kunne researche sig til via litteratur.

Det ekstravagante i hans udtryk er med til at levendegøre fortællingen, og levendegøre museumsbesøget – slottets rammer medvirker til at vi kan forestille os – og til at levendegøre vores forestillinger – hvordan konger og dronninger har levet og beboet slottet eller slotte i almindelighed.

Kronborgs rammer er eventyrlige, og den genoprettelse af området omkring slottet, og renoveringen af slottets sandstens ornamenter, der har pågået i over 30 år, er virkelig velgennemført. Garnisonsbygningerne omkring slottet danner i dag rammen om cafeer og restauranter, boder, atelierer og små butikker.

De utroligt mange dragter og kjoler, smykker og parykker er udarbejdet med materialer fra bl.a. Indien og er utroligt detaljerigt udført.

Skægt, vildt, levende, fortællende, ekstravagant.

Just fabulous

 

Back To Top
DanishEnglish