På Arken i Ishøj er netop åbnet en udstilling om blomster i kunsten, og blomster…
Lovely London .. og Dior på V&A .. – d. 20.-22. marts 2019
London
London er altid en oplevelse værd .. eller mange oplevelser værd .. og denne gang var der Dior-udstilling på V&A, middag på The Ivy (tæt på Seven Dials), Fenchurch Building conservatory-oplevelse og ikke mindst Tate-oplevelser på programmet.
V&A – Dior – Couturier du Rêve .. Iconic and beautiful
Dior udstillingen på Victoria & Albert Museum er både en gentagelse af udstillingen sidste år på Musee des Arts Decoratifs på Louvre i Paris, og en fornyelse af samme. Denne udstilling indeholder bl.a. andre skønne haute couture kjoler og accessories, end de der blev vist på udstillingen i Paris, bl.a. også af Dior’s nye designer Maria Grazia Chiuri, som har været Dior’s chef designer siden 2016. Just fabulous …
Tate Modern .. for coffey and a view ..
Tate Modern ligger i et gammelt kraft varmeværk, der blev nedlagt i 1981, og fra midten af 1990’erne ombygget til det museum, det er i dag. Der er nyligt foretaget yderligere en tilbygning, der åbnede i 2017. Læs mere om historien bag museet her.
I den oprindelige bygning er der på 6. sal en rigtig fin restaurant og cafe, og dér kan man sidde med det skønneste wide-angle view ud over Themsen – over Millenium Bridge og over mod Sct. Pauls Cathedral – et skønt view.
Restaurant og cafe byder på dejlige frokostretter, dejlig kaffe og te, scones og kage. Altid et skønt gensyn. Der er også i den nye tilbygnings stueplan placeret en fin restaurant, som jeg måske kan prøve næste gang …
Tate Britain
Tate Britain rummer en stor samling af skøn britisk kunst ligesom de har særudstillinger med britiske kunstnere. Særligt samlingen af William Turner billeder er mageløs, ligesom Henry Moore skulptursamlingen er utroligt fin.
The Ivy Restaurant
Skøn restaurant med dejlig service og mad – læs mere om restauranten her.
Fenchurch – Rooftoop / sky garden
Har man lyst til at få et spektakulært view ud over byen er Fenchurch på Fenchurch Street 20 et godt udgangspunkt, hvor bygningens sidste 4 etager er ét stort spektakulært have-rum, med palmer og gigantiske bregner, og med et par eksklusive restauranter og cafe samt udsigtsterrasse. Man skal booke adgang til Sky garden her.
London’s skyline er under konstant udvikling. Iblandet eksisterende ældre bygninger ender det med at blive rigtig interessant og fint, selvom processen undervejs kan virke skræmmende og rodet.
City området er fuld af anderledes ejendomme, og området har været under udvikling i over 40 år. Dertil kommer at en helt ny bydel er under opførelse dér, hvor der engang var industri og kraft-varmeværk – Battersea Powerstation, som i dag er Europas største byggeplads. Den gamle powerstation skal huse erhvervsvirksomheder, og de omkringliggende mange nyopførte bygninger skal rumme op til 15.000 boliger (og dertil kommer så selvfølgelig tog-stationer, politistationer, vuggestuer, børnehaver og skole).
Læs mere om projektet / bygningen her og her.
Næste spændende udstilling, der skal besøges på V&A, er Mary Quant, som åbner d. 6. april .. hvor jeg samtidig vil få lejlighed til at gense de arabiske og asiatiske udstillinger …
Just Fabulous ..