På Arken i Ishøj er netop åbnet en udstilling om blomster i kunsten, og blomster…
SMK og Hirschsprungske – Guldalderkunst – lørdag d. 12. oktober 2019
SMK præsenterer denne gang en virkelig mageløs udstilling med et stort antal Guldalder-kunstneres malerier i to store sale – en virkelig flot repræsentation med temaet ‘Verdenskunst imellem to katastrofer’, her perioden fra omkring 1807 (englændernes bombardement af København) til omkring 1864 (nederlaget til Preussen).
Udstillingen er opdelt tematisk så den giver os et overblik over og indblik i, hvad der rørte sig i samfundet, hvorfor det gjorde det, og hvordan de forskellige kunstnere udtrykte strømningerne.
Ingen tvivl om at der befandt sig en ny moralitet og æstetik i perioden, både omkring samfund og familieværdier. De strømninger der udfoldede sig er også godt beskrevet i både introduktionerne til malerierne og i den mageløse bog, der udgør kataloget til udstillingen.
De udstillede værker af Guldalder-malerne er en rigtig fin repræsentation, og jeg bliver altid nysgerrig og betaget og begejstret og forundret når jeg så massivt bliver introduceret til en periode i kunsten. Den samlede udstilling er rig på værker, og det gav mig lyst til meget mere ..
En skøn udstilling, der giver indsigt og stof til tanker, og udstillingen er – ligesom SMK i sig selv – altid et genbesøg værd.
.. And more …
Samtidig viser den Den Hirschsprungske Samling en udstilling om maleren Johan Ludvig Lund, som arbejdede samtidig med de øvrige Guldalder-malere, men som motivmæssigt hældte mere til de historiske og mytiske temaer – temaer, som i eftertiden blev mindre populære. Lund bliver derfor ikke fremhævet når der normalt tales om Guldalder-malere, f.eks. Christian Købke, Eckersberg, Skovgaard, Constantin Hansen m.fl.
Hammershøi’s dunkle mesterværk – Job
På Den Hirschprungske er også lige nu præsenteret et ret stort og dramatisk værk af Hammershøi, som jo i sin karriere malede virkelig mange mageløse billeder i en umådeligt fin gråtoneskala. Dette billede – et af hans tidligste – er dog malet i sort, og forestiller en siddende mand, en bibelsk figur – Job -, der synes forstenet at række en arm ud, og som fra et andet rum kommer et gyldent lysindfald, der akkurat lader beskueren ane konturerne af manden. Billedet er blevet endnu mørkere med tiden og er blevet konserveret/restaureret. Læs mere om værket, dets modtagelse i samtiden, og om konserveringen her.
Just fabulous ..