På Arken i Ishøj er netop åbnet en udstilling om blomster i kunsten, og blomster…
VOGUE like a Painting – Kunstforeningen Gl. Strand – lørdag d. 9. juni 2018
Hot Town – Summer in the City .. På en hed lørdag formiddag i byen fik jeg set den dejlige udstilling af fotos, taget igennem mere end 80 år til modemagasinet over dem alle .. VOGUE .. , og hvert foto er så meget mere end et modefoto – de er kunstværker i unik komposition og lyssætning ..
Mange af billederne har i sammenhængen referencer direkte til store historiske kunstværker/malerier – og er for eksempel komponeret ligesom de værker i stil/look/farve-sammensætning.
Meget spændende er især også den historiske vinkel: de utraditionelle modefotografier er ikke en ny opfindelse. Den britiske (hof-)fotograf Cecil Beaton tog i sin samtid nogle meget anderledes modefotografier, som var med til at give VOGUE den kant, som er blevet yderligere understreget af blandt andre fotografen Annie Liebovitz‘ arbejde med VOGUE.
(Cecil Beatons foto Sin Tituli 1936)
Kunstforeningen Gl. Strand på Gl. Strand bliver kun bedre for hver gang jeg besøger stedet. Nu også med en dejlig sval, sejloverdækket gårdhave med ind-/udgang til Strædet, og en fin lille cafe/butik med bøger og god espresso.
Både udstilling som udstillingsstedet er så meget værd at besøge/genbesøge.
Se også link til udstillingen VOGUE like a Painting her. Udstillingen kan ses til og med 2. september.
Når sommeren er på sit højeste, dagen er mere end sommerhed, og byen er delvis menneskeforladt, fordi alle er taget på landet eller til stranden, så kommer jeg altid til at tænke på sangen Hot Town – Summer in the City af Lovin’ Spoonful – den emmer af duften af alt for varm asfalt … men om natten liver byen op ..(let’s meet on the rooftop) .. og jeg får associationer til New York Meat Packing District/Gansevoort området .. So Lovely ..