skip to Main Content

Louisiana – Arkitekturens Værksteder – Anupama Kundoo – d. 9. oktober 2020

Louisiana – Museum of Modern Art har løbende udstillinger under temaet ‘Arkitekturens Værksteder’ og viser denne gang en udstilling med arkitektur skabt af den indiske arkitekt Anupama Kundoo.

Jeg var så heldig at at få et indblik i, hvordan en udstilling bliver til, og hvordan et stort hold af medarbejdere arbejder på en udstilling, da jeg var forbi Louisiana mens arbejdet med at opstille udstillingen pågik. Virkelig fascinerende, og jeg fik lejlighed til kort at få lidt insight i, hvordan der arbejdes med en udstillings opbygning og tilblivelse.

Udstillingen tager udgangspunkt i materialer, som en del af de mange inspirationer, der anvendes ved udvikling af arkitektur. Som i et stort ‘mood board’, fyldt med et væld af naturens egne materialer – fra muslingeskaller, svampe, strukturer i stængler og blade, stene og krystaller og meget mere – ledes jeg som tilskuer igennem de tanker, som arkitekten gør sig i forbindelse med udvikling af et projekt. Menneskene, naturen, behovet, ønsket, ideologien – alle faktorer spiller ind.

 

På væggen i udstillingens største rum er en meget dejlig ‘stop motion’ film – blæst op på en hel væg – af området Auroville i Indien, hvor Anupama Kundoo har tegnet Urban Eco Community i byen. Filmen viser junglen i området i løbet af døgnets 24 timer, med et skønt lyd-gardin fra den indiske jungle.

Jeg har også set de tidligere og tilsvarende rigtig spændende udstillinger om arkitektur på Louisiana, og de er utroligt givende og berigende, og giver en meget spændende forståelse af, hvad arkitektur er, hvad arkitektur rundes af, og hvad arkitekturen bibringer miljøet/samfundet og dermed menneskene.

En skøn oplevelse.

Læs mere om Anupama Kundoo her.

Læs også mere om udstillingen i Louisiana’s egen præsentation af udstillingen her.

Just Fabulous ..

 

 

Back To Top
DanishEnglish